Stress / Udbrændthed

 

Stress
omtales ofte, som den nye folkesygdom – men stress er IKKE en sygdom – det er som udgangspunkt en helt naturlig reaktion(alarmtilstand), der oprindeligt er forbundet med vores mulighed for at overleve. Stressreaktionen har til formål at sætte os i stand til at håndtere og tilpasse os de belastninger, farer, trusler og udfordringer, vi stilles over for i dagligdagen – fx i situationer hvor der sker noget uventet, eller når vi skal yde noget ekstra. Som regel er vi i stand til at håndtere belastningerne, udfordringerne og situationen, sådan at når opgaven er løst eller faren er ovre, så aftager eventuelle stresssymptomer.

Stress opstår
når der er ubalance mellem de krav, forventninger eller belastninger – som omgivelserne stiller til os eller som vi stiller til os selv (fx på arbejdet, i familien – eller i uddannelsessystemet) – overstiger de ressourcer og muligheder, vi har til rådighed til at imødegå – eller tackle belastningen.

Travlhed
bliver i daglig tale ofte brugt synonymt med ordet »stress«. Men at have travlt i en periode er ikke det samme som at være stresset eller at være »syg af stress«. »Du kan sagtens have travlt uden at have stress – og omvendt kan du sagtens have stress uden at have travlt«. Faktisk er mange arbejdsløse eller andre der står udenfor arbejdsmarkedet lige så stressede som folk i arbejde.

Kortvarig stress
sætter kroppen i alarmberedskab. Det autonome nervesystem sættes i gang, og produktionen af bla. hormonerne adrenalin og kortisol stiger. Denne reaktion kan komme, når der sker noget uforudset eller begivenheder opleves udfordrende. Det kan feks. ske, hvis et dyr løber ud foran bilen, hvis flyet er forsinket, eller op mod en deadline, hvor et vigtigt stykke arbejde skal være færdigt. Kortvarig stress har et formål: Den skærper sanserne og gør os i stand til at handle hurtigt. Når problemet er løst, eller faren er ovre, vil reaktionen aftage, og kroppen vil igen slappe af. Det, der udløste stressen, forsvinder: Dyret blev ikke påkørt, flyet afgår, og rapporten blev afleveret til tiden.

Langvarig stress
opstår, når de begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder og år. Kroppen vil være i konstant beredskab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt. Det kan fx være, hvis man har dårlige relationer til kollegerne eller konstant oplever, at tiden ikke slår til. Det er påvist, at længerevarende eller gentagne stressperioder kan være årsag til depressioner og hjertekar sygdomme. Hvis kroppen i længere tid er i konstant beredskab, slider det på krop og sjæl – det bliver farligt. Langvarig stress påvirker evnen til at huske og immunforsvaret svækkes. Der er mange grader af stress og stressen kommer oftest “snigende”, hvorfor mange først opdager og erkender at de er stresset, når det er for sent – enten når de er brudt sammen, eller de har fået alvorlige helbredsmæssige problemer. Inden det når så vidt, sender kroppen os en række advarselssignaler om, at der er noget galt. Ofte er vi ikke opmærksomme på, at de symptomer vi har, kan være et tegn på stress – bla. fordi vi har vænnet os til at befinde os i en stresstilstand, og symptomerne er blevet en “normal” del af vores hverdag. Symptomer på stress.

Hjernen bestemmer og tanken tæller.
Hvad der udløser en stressreaktion hos dig afhænger delvist af, hvordan du oplever situationen. Det er din hjerne, der bestemmer, hvad stress er, dvs. det er din oplevelse af de begivenheder, du kommer ud for, som bestemmer, om det er en “stressfaktor” for dig eller ej. Det er den måde du tænker om situationen, der stresser dig. Populært sagt, er det ikke, som du har det, men som du ta’r det.

Typiske årsager til stress.
De fleste af nedenstående begivenheder, påvirkninger og omstændigheder indvirker på vores fysiske og psykiske velbefindende, vores helbred, trivsel og humør samt for udviklingen af stress.

-Livsbegivenheder
hos en selv eller ens nærmeste som skilsmisse, sygdom, misbrug, dødsfald, fødsel, at blive gift, få en forfremmelse eller fyring kan medføre både kortere og længere belastninger.

-Traumatiske begivenheder.
Trusler, vold og mobning på arbejdet er indlysende belastninger/stressorer. Ligeledes kan det grænseløse arbejde, som breder sig ind i fritiden og aldrig giver mulighed for at holde helt fri, være belastende.

-Familielivet.
Vedvarende konflikter, dårlig eller mangelfuld kommunikation og mangel på anerkendelse, manglende ressourcer (tid og økonomi).

-Tanker, forventninger og ambitioner.
For højt ambitionsniveau i forhold til hvad man vil, skal og kan, vores tanker og livssyn – negativ tænkning og bekymringstendens bla. mht. vores evne til at kunne løse situationen/opgaven, men også i forhold til hvad vi tror andre tænker og forventer af os, spillere en stor rolle for udviklingen af stress.

-Personlige ressourcer
Arv, alder, køn, personlighed og erfaringer, er bestemmende for, hvordan vi oplever belastninger, og hvordan vi fysiologisk reagerer på dem. Særlig udsatte er: Perfektionister, konkurrence – og rivaliserings mennesker, børn af flinkeskolen, pessimister, arbejdsnarkomaner samt pligtopfyldende personligheder.

Der er en helt klar og dokumenteret sammenhæng mellem udvikling af stress og mangel på bla. indflydelse, mening, belønning, forudsigelighed, social støtte, fysiske forhold og passende krav til arbejdet. Med andre ord – psykisk arbejdsmiljø.

Behandling af stress.