Kritisk sygdom

kritisk sygdom

Når vi selv-eller en vi elsker, rammes af en kritisk sygdom, vendes hele ens liv på hovedet. Den første reaktion når vi får diagnosen, kan variere lige fra fornægtelse til dyb depression. Begge dele og alt der imellem, er helt normalt.

Tanker/følelser om døden og fremtiden fylder og kan være svære, at få styr på, samtidig med at behandlingen foregår. Måske er der også børn at tage hensyn til, og som har brug for hjælp når en af forældrene, bliver alvorligt syge.
Der er som regel hjælp at hente i det eksisterende behandlingssystem i form af samtaler med læge, sygeplejerske eller man kan søge efter selvhjælpsgrupper, hvor det kan være hjælpsomt at mødes med mennesker i samme situation.
Dette er i midlertidig ikke altid nok. Måske har man brug for hjælp/lindring her og nu, og kan ikke vente på, at det etablerede system har tid. En anden grund kan være, at man har brug for at snakke med en, som absolut intet har med sygdommen at gøre. Måske orker man ikke at gå i en gruppe og høre på andres lignende historier.

Her kan det være nyttigt at få professionel hjælp  og støtte til at komme igennem en svær tid.

Vi kommer gerne hjem til dig/jer, ifald du ikke kan komme til os eller bare har brug for at det skal være hjemme hos dig.

Du kan enten ringe til os eller gå direkte til Kontakt os og sende os en mail – og lad os sammen finde ud hvordan vi bedst kan hjælpe og støtte dig og/eller din familie.